Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

Nye ansigter

Her ved Skanderborgløbet har vi igennem alle årene kunnet glæde os over stor trofasthed hos kørerne, som vender tilbage år efter år.
Fornyelse er jo imidlertid også påkrævet ved et sådant arrangement, og hvert år har vi da også været glade for at kunne byde velkommen til nye ansigter.
Fremover vil på denne plads nævne løbets førstegangsdeltagere.

I år kan vi bl.a. sige velkommen til Niels Andersen, som stiller op på sin fine, lille Jawa, der er gået igennem lige til tænderne. Det er Niels i øvrigt også selv. I sin egenskab af tandtekniker har han nemlig fremstillet en tandprotese med lidt fremstående tandstilling til sig selv.
Hvorfor nu det? Jo, Niels ønsker, at han og hans Jawa fra 1954 fremtræder så autentisk som muligt. Og, som Niels siger, dengang i halvtredserne var det jo små tider, og jeg er ikke sikker på, at der var råd til en evt. tandretning hos datidens typiske Jawa-kører.


Niels Andersen  -  Et rigtigt Jawa-smil!

Nye deltagere:

Niels Andersen, Skanderborg – Jawa, 1954
Stig Knudsen, Middelfart, Norton C., 1974
Knud Kærslund, Horsens BMW 1975+
Poul E. Møller, Herning, BMW R80, 1975+
Vagn Nielsen, Malling, Nimbus 1939
Erik Petersen, Vejle, Matchless 500cc, 1954